Sønderborg Frikirke - Damgade 94
Gospel4Kids
  • Hjem
  • GOSPELDAY - tilmelding
  • Praktisk
  • Hør os her!
  • Billeder

Gospel4kids - et gospelkor for børn mellem 6 og 11 år

Koret har til huse i Sønderborg Frikirke, Damgade 94 og de øver hver onsdag (bortset fra den første onsdag i måneden) fra kl. 16 - 17.15. 

ALLE børn mellem 6-11 år kan være med. Man kan starte det år, man fylder 6. Der er ingen optagelseskrav og ingen stemmeprøver. Vi tror på, at med den rette indstilling, med glæde, energi og begejstring kan alle lære at synge rent, derfor vil vi gerne have at så mange som muligt kommer og synger med. Sang og fællesskabet gør nemlig rigtig mange fantastisk ting for os. 

Koret er et gospelkor - så vi synger sange der handler om tro, håb og kærlighed. Vi synger både sange på dansk og på engelsk. Vi optræder gerne når vi får muligheden for det - og ellers deltager koret også ved gospelgudstjenesterne i kirken en gang imellem. 

Vi arbejder med at blive gode til at synge, bevæge os mens vi synger, fortælle de vi synger om - og alt det arbejder vi med gennem leg, fortællinger og trygge rammer.

MEN det allervigtigste er vores fællesskab - vi vil rigtig gerne være et sted, hvor alle kan være med - uanset hvad vi har med i bagagen. I vores pauser hygger vi og leger - meget gerne ude på græsplænen når vejret er godt. 

Koret ledes af May Jeznach Madsen - hende kan du læse mere om på www.consono.dk - sammen med hendes mand Poul Madsen står de for koret hver onsdag. 

Poul underviser til daglig på Kegnæs Friskole - og May har været lærer igennem 10 år også, så arbejdet med børn er ikke uvant. Der er dog altid plads til hjælpende hænder fra forældre m.m.
Powered by Create your own unique website with customizable templates.